Fabeldyr i ler

  • Målgruppe: 3. – 4. klasse
  • Tid: 2 – 2,5 timer i værkstedet, fra kl. 10-12/12.30 (evt. med tid til at spise medbragt frokost)
  • Tema: Formgiv figurer i ler.
  • Sted: Fafla Mikroværksted, Rådhusstræde 3c (Strædet), 4600 Køge
  • Pris: 100 kr. pr. elev, ekskl. moms.

Med udgangspunkt i Pontus Kjerrmans eventyrlige værker skaber vi fabeldyr, hvor menneske og dyr bliver forenet i ler. Alle elever får udleveret ler og redskaber, og lerets muligheder opleves gennem modellering af en skulptur, hvor kroppen henter inspiration i mennesket, mens hovedet henter inspiration fra dyreverdenen.

Figurerne brændes og kan efterfølgende leveres til skolen.

Forløbet dækker kompetencemål knyttet til faget Billedkunst. I forhold til kompetencemålet: “Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder,” arbejdes der med skulpturen som udtryksform.

Vi overholder gældende corona restriktioner, og har indrettet værkstedet med god plads. Vi sidder ved 4 personers borde (12 stk.), og det vil derfor være en god idé at planlægge grupper i klassen inden besøget. Der vil være mulighed for at spise madpakke. Aftal dette ved booking.

Vi regner med, at eleverne har en lærer med, men Fafla vil sørge for fagligt oplæg, demonstrere teknikker, hjælpe og vejlede i værkstedet. 

Vi glæder os til at se jer – send gerne ønsker til tidspunkter til frida@fafla.dk.