Fafla – mal keramik i Køge

Fafla Mikroværksted ligger i gården bag Vestergade 17, Køge, lige imellem Madam Eclair og Vino-K.

I Fafla Mikroværksted kan du male på keramik. Du vælger keramikken og farverne fra vores sortiment. Det kan fx være en kop, en æske med låg eller en lille figur. Vi giver vejledning, gode råd og måske et tema, når lejligheden byder. Når dit keramik er færdigmalet får det en tur i glasurspanden og keramikovnen.

Du kan forvente at kunne hente dine ting indenfor en uge til ti dage. Vi vil altid bestræbe os på at fylde ovnen op for ikke at frådse med energien.

At sidde og male på keramik er en dejlig måde at tilbringe nogle kreative timer med familie og venner.

Af og til afholdes andre workshops hvor du fx kan forme din egen keramik i plader af ler eller arbejde med forskellige former for tryk. Følg med på Facebook eller her på siden.

Der bliver malet på keramik og lavet skitser i værkstedet
Fafla Mikroværksted
Der var trængsel til åbningen af mikroværkstedet
Koncentrationen var høj
Dekoration af kopper i Fafla Mikroværksted